Kultur i øjenhøjde

På Lygten Station sker der noget næsten hver dag. Stand-up, koncerter, minibiograf eller andre begivenheder. Alle er velkomne til at holde et arrangement i vores små lokaler, og vi har udstyr til at imødekomme nærmest enhver type situation.
Hos os er der plads til alle.
Vi gør meget ud af at skabe en venlig, afslappet atmosfære, hvor gæster og optrædende kan møde hinanden i øjenhøjde. Vores knap så store lokaler sørger også for, at gøre hver aften intim. Derfor passer Lygten Station ret naturligt til mindre, mere lokale, begivenheder, hvor der ikke er et kæmpe publikum endnu. Vi er altid glade for at hjælpe upstarts på vej!

Derudover har vi nogle faste samarbejdspartnere:

  • FilmStationen viser smalle film ca. to gange om måneden
  • Bispebjerg Comedy Corner, som er vært til både store og små komikere.
  • RIOT, en musikforening med speciale i moden heavy.
  • Dansk Jernbaneklub, som bevarer båndet med vores fortid som togstation.