Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at se.


Et af mine yndlingsminder fra barndommen var, da min far tog mig med ud i Bøgeskoven i Skanderborg for at skitsere vilde blomster. Da vi efter en times tid var nået langt ind i skoven stødte vi på et dådyr som gik rundt og spiste med sine tre små kid.
Vi fik indblik i et helt særligt, intimt øjeblik i naturen.

Siden da har det “vilde” altid fascineret mig, og det er et emne jeg tit vender tilbage til i min kunst. De seneste tre år er mine illustrationer blevet brugt til børnebøger, ZOO, Tivoli og en enkelt gang som print til en kjole, hvor designeren lavede et mønster ud af mine dyr.
Især dådyret blev virkelig flot!

Jeg arbejder meget med gouache, måske netop fordi det er så besværligt at mestre. Mange af mine bedste værker er held i uheld, hvor et “forkert” penselstrøg er blevet til en lækker detalje, som er kommet med i maleriet.
På “Jagten på barndommen” er træet i højre side formet af en spildt kop kaffe, som jeg blev nødt til at inkoorporere i værket. Det blev så flot at jeg forsøgte at replikere samme effekt i træet til højre, hvor aben sidder og kigger på kvinden.

Kunst udvikler sig altid, og jeg vil forsøge at udvikle mig som kunstner. Så selvom dette print minder meget om mit “normale” arbejde glæder jeg mig til at give mig i kast med et andet emne næste gang ArtisTEN inviterer mig til at deltage.

Jarom Vogel

Materiale: Gouache

Bopæl: Aarhus, Denmark

Social: